fagligheden i højsæde

 

Vi ved, at løbende uddannelse er med til at udvikle vores medarbejdere og at gode medarbejderforhold er nøglen til et godt produkt og dermed tilfredse kunder. I Toma ønsker vi, at medarbejdernes faglige kompetencer kan matche vore egne såvel som kundernes krav til kvalitet i vores serviceydelser.

Servicemedarbejderne har den daglige kontakt med kunden og er dermed en meget vigtig brik i at etablere det gode samarbejde, og de er ambassadører for vores virksomhed.

Derfor er det nødvendigt med et uddannelsesforløb, der rent fagligt kvalificerer dem til at løfte opgaven. Samtidig ser vi også, at det kan styrke medarbejderens faglige kompetence og tilknytningsforhold til Toma.

Derudover ved vi, at god service kræver både kompetente og veluddannede ledere. Alle vores serviceledere uddannes derfor i kommunikation med kunder og medarbejdere, planlægning af opgaver og ledelse af medarbejdere.

servicemedarbejdere

Uddannelsesforløbet består dels af en overordnet introduktion til Toma og hvilke værdier og pejlemærker, vi har for god service. Herefter fokuseres på det rengøringsfaglige omkring midler, metoder, ergonomi og arbejdsmiljø.

I de tilfælde hvor servicemedarbejderne skal arbejde med Insta 800 eller NIR rengøring, uddannes de naturligvis i dette.

vores ledere

Vi uddanner løbende vores ledere indenfor det rengøringsfaglige felt, men også indenfor ledelse, kommunikation og arbejdsmiljø. 

Uddannelse af vores serviceledere sikrer, at de har de nødvendige kompetencer og styrker deres lederevner - og i sidste ende betyder det en bedre kvalitet hos vores kunder.